| Den 31. december 2010 blev Tommy H. Pedersen eneejer af Procudan A/S efter overtagelse af Arla Foods’ aktiepost på 51%. Samtidig styrkedes kapitalgrundlaget betragteligt med henblik på yderligere vækst.
Procudan A/S – der fylder 110 år - var indtil maj 2006 et 100%-ejet datter-selskab i Arla Foods-koncernen. Efter 6 års ansættelse aftaler Tommy H. Pedersen et management buy-out, og overtager samtidig en aktiepost på 49%.
Denne transaktion er nu fuldendt, og hele aktiekapitalen ejes ultimativt af Tommy H. Pedersen.
Samtidig med aktieovertagelsen styrkes kapitalgrundlaget i Procudan A/S betragteligt. Ressourcerne skal i de kommende år investeres i yderligere vækst med fokus på ingredienser og emballager til fødevarevirksomheder i Skandinavien.
Procudan skaber værdi i forsyningskæden ved at tilføre og frigøre ressourcer bl.a. gennem ’Single Point Sourcing’, lager-/logistik-løsninger, QA og forretningsudvikling.
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Tommy H. Pedersen på telefon +45 7550 8000 eller e-mail: thp@procudan.com |